|







| |
FREDERIKSBERG RÅDHUS
 |
Frederiksberg Rådhus er opført i årene 1942-53 til afløsning af det gamle
rådhus, som lå ved Howitzvej -Falkoner Alle og var bygget i 1885-86.
Frederiksberg blev en selvstændig kommune i 1857, og byens hastige vækst
sprængte snart rammerne for den administration, der var lagt ved opførelsen af
det første rådhus.
Selv om man efterhånden inddrog tilstødende bygninger til kontorer,
medførte udviklingen, at dele af administrationen efterhånden lå spredt rundt
om i kommunen.
Indbyggertallet på Frederiksberg var i 1860 ca. 8.000, i 1886 ca. 38.000, og
omkring år 1900 var det vokset til 74.000. Nu ligger det på ca. 85.000.
Materialemangel under krigen og i de første efterkrigsår gjorde, at
byggeriet på det nuværende rådhus lå stille fra 1944 til 1949.
Grundstenen blev nedlagt den 30. maj 1950,og nu gik det stærkt, og den 9.
maj 1953 fandt indvielsen sted.
Rådhusets arkitekt var først Henning Hansen, og ved hans død i 1945 blev
arbejdet overdraget hans nærmeste medarbejder arkitekt Carl H. Nimb, der sammen
med arkitekt Helge Holm fuldførte arbejdet.
|
Rådhuset er 60 m bredt og 120 m langt og er beliggende på arealer, hvor
nogle af de første frederiksbergske bebyggelser fandtes.
Dets hovedindgang ligger i den Østlige fløj ud mod den åbne plads mod
Allégade, og i denne fløj findes rådhushallen og kommunalbestyrelsens
mødelokaler og repræsentationslokaler.
Hovedparten af rådhusets etageareal svarende til 10.853 m2 gulvareal,
fordelt på 581 bygningsfag, er indrettet som større og mindre kontorer eller
speciallokaler til brug for den kommunale administration. For rådhusets
personale er der på 3. sal indrettet et marketenderi med en taghave ud mod
rådhushallens glastag.
I kælderen i nordfløjen mod Smallegade er indrettet en offentlig restaurant
med adgang gennem en dør i tårnet mod Smallegade. Restauranten er udført med
kalkede loftshvælvinger i traditionel »rådhuskælder«stil. I 1970 er
restauranten suppleret med en Rådhus-bodega, hvortil der er adgang direkte fra
rådhuspladsen. Imod rådhuspladsen etableres i sommerhalvåret en overdækket
fortovsrestaurant.
Ved rådhusets hovedindgang er ophængt kommunens våbenskjold, modelleret af
billedhuggeren Stæhr-Nielsen. Det symboliserer med bymur og lindetræer, krone
og hættefalke byens opvækst mellem by og land med tilknytning til slottet og
erindrer om, at Danmarks eneste falkonergård fandtes her, hvor jagtfalke blev
opdrættet.
Rådhuset er opført af røde mursten i Flensborg-format på en sokkel af
bornholmsk granit; dog er murene, der vender ind mod rådhusets grønnegård,
pudset med en lys, gul puds.
Fra den trefagede hovedindgang, hvis glasdøre sluttes af yderdøre af
kobber, er der gennem et stort vindfang adgang til vestibulen, hvorfra trapper
og elevatorer fører til de øvre etager og glasdøre ind til hallen, der er
dækket med glastag.
Top
|