|

| |
Hallen
Rådhushallen, hvis gulvareal tillige med balkonarealet udgør ca. 1.900 m2,
og som giver siddeplads til ca. 1.300 personer, anvendes til møder,
udstillinger, koncerter og ved større officielle modtagelser.
Væggene i hallen til balkonens underkant,der ligger 4,5 m over gulvet, samt
hallens søjler er beklædt med Fakse Marmor. Balkonens vægge er dækket af
paneler, dels af ask, dels af mahogni.
Hallens og balkonens gulve er af Gotlandsten, og undersiden af loftet er
beklædt med akustiske paneler af fyrretræ.
Hallens vestvæg på balkonen domineres af et frescomaleri af maleren Jais
Nielsen af størrelse 7x 20 m. Det store trefeltede maleri viser på
midterfeltet Kong Frederik III, da han i 1651 bortfæstede nogle kronen
tilhørende jorder til 20 bønder fra Amager af hollandsk herkomst - herfra
stammer byens første navn Ny-Hollænderby eller Ny-Amager. På feltet til
venstre ser man de svenske tropper på Frederiksberg Bakke under belejringen af
København i 1659, og endelig viser det højre felt kongelige falkonerer (d.v.s.
jægere, der afretter falke til jagtbrug.
|
Klik
på billedet
|
|
|
Jais Nielsen (Udsnit: Kongelige falkonerer)
|
|
|